Interzonala Schackturneringen Saltsjöbaden 1948
Copyright År: 1949
Forfatter(e):
Gideon Ståhlberg
Sideantal: 359
Forlag: Sveriges Schackförbunds förlag
Emne(r): Turneringsbog
Cover: Hård
Notation: Almindelig
Sprog: Svensk
Stand: Middel
Hylde nr: 18
Kommentar
Dejlig bog om interzone turneringen i 1948, med en hel del billeder og masser af vel kommenterede partier.
Gideon Ståhlberg
Anders Gideon Tom Ståhlberg (eller Stahlberg). Født 26. januar 1908, Göteborg død 26. maj 1967, Leningrad. Han var en svensk stormester.
Han vandt den svenske skak Mesterskab i 1927, blev nordisk mester i 1929, og holdt det indtil 1939.
Ståhlberg blev berømt, da han vandt kampe imod stjernespillere som Rudolf Spielmann og Aron Nimzowitsch i 1933 og 1934. Han fik en tredje plads (efter Alekhine) i Dresden 1936, og en anden plads (efter Fine) i Stockholm 1937. I 1938 fik han uafgjort i en kamp mod Keres.
Efter OL i Buenos Aires 1939, boede han i Argentina indtil 1948, hvor han vandt mange turneringer, nogle af dem i konkurrence med Miguel Najdorf: Mar del Plata 1941 (foran Najdorf og Eliskases), Buenos Aires 1941 (delt med Najdorf ), Buenos Aires 1947 (foran Najdorf, Eliskases og Euwe).
Hans bedste resultater efter at han vender tilbage til Europa, var i interzoneturneringen af Saltsjöbaden 1948 hvor han fik en 6 plads, og der med kom han videre til selve kandidatturneringen, kandidat turneringeni Budapest 1950, hvor han fik en 7 plads, Amsterdam 1950, hvor han fik en 3 plads, Budapest 1952 fik han igen en 3 plads, i interzoneturneringen i Saltsjöbaden 1952, fik han en 5 plads, som var nok til at komme vider til kandidatturneringen.
I 1967 rejste han til Leningrad for at deltage i en international turnering, men døde før sin første kamp. Han blev begravet i Göteborg.
Ståhlberg publiceret mere end ti skakbøger (nogle af dem oprindeligt på spansk):
Anders Gideon Tom Ståhlberg (eller Stahlberg). Født 26. januar 1908, Göteborg død 26. maj 1967, Leningrad. Han var en svensk stormester. Han vandt den svenske skak Mesterskab i 1927, blev nordisk mester i 1929, og holdt det indtil 1939.
Ståhlberg blev berømt, da han vandt kampe imod stjernespillere som Rudolf Spielmann og Aron Nimzowitsch i 1933 og 1934. Han fik en tredje plads (efter Alekhine) i Dresden 1936, og en anden plads (efter Fine) i Stockholm 1937. I 1938 fik han uafgjort i en kamp mod Keres.
Efter OL i Buenos Aires 1939, boede han i Argentina indtil 1948, hvor han vandt mange turneringer, nogle af dem i konkurrence med Miguel Najdorf: Mar del Plata 1941 (foran Najdorf og Eliskases), Buenos Aires 1941 (delt med Najdorf ), Buenos Aires 1947 (foran Najdorf, Eliskases og Euwe).
Hans bedste resultater efter at han vender tilbage til Europa, var i interzoneturneringen af Saltsjöbaden 1948 hvor han fik en 6 plads, og der med kom han videre til selve kandidatturneringen, kandidat turneringeni Budapest 1950, hvor han fik en 7 plads, Amsterdam 1950, hvor han fik en 3 plads, Budapest 1952 fik han igen en 3 plads, i interzoneturneringen i Saltsjöbaden 1952, fik han en 5 plads, som var nok til at komme vider til kandidatturneringen.
I 1967 rejste han til Leningrad for at deltage i en international turnering, men døde før sin første kamp. Han blev begravet i Göteborg.
Ståhlberg publiceret mere end ti skakbøger (nogle af dem oprindeligt på spansk):