Mikhail Tal
Mikhail Nekhemievitsj Tal. Født 9. november 1936 i Riga død 28. juni 1992. Han var en lettisk stormester, og den ottende verdensmester i skak.
Under krigen flygtede Tal med sin familie til landsbyen Yurla i Uralbjergene, hvor Tal begyndte sin skolegang i 1943. I disse barneår viste Tal en lille interesse for skak, men det var først da han som 12 år gammel begyndte i de unge pionerers skaksalon, at han gik ind i spillet for alvor. Træner var Alexander Koblentz som skulle følge Tal i mange år.
Tal var ingen udpræget barnestjerne, og begyndte med skakken sent i forhold til andre mestre. Han var 15 år da han i 1951 første gang kvalificerede sig til det lettiske skakmesterskab, 17 år da han vandt det i 1953. I 1956 i Leningrad deltog han for første gang i det 23. sovjetiske mesterskab, og endte på 5. plads sammen med Rathmir Kholmov, efter Boris Spasskij, Mark Tajmanov, Jurij Averbakh og Viktor Kortsjnoj. Året efter fulgte han op med at vinde foran stærke spillere som Paul Keres og David Bronstein. Dette kvalificerede ham til interzoneturneringen i Portoroz i Jugoslavien. Også denne turnering vandt han. De fire bedste kvalificerede sig til kandidatturneringen, som skulle foregå i Zürich. Denne turnering vandt Tal overbevisende med 20 point af 28 i et meget stærkt felt, foran Paul Keres med 18,5 og Tigran Petrosian med 15. Som den yngste spiller i skakhistorien havde Tal kvalificerede sig til at spille om verdensmestertitlen.
Mikhail Botvinnik var regerende verdensmester. Matchen blev spillet i Moskva i 1960, og Tal vandt med 12,5 mod 8,5 point. 24 år gamle Tal blev dermed den hidtil yngste verdensmester i skak, en rekord som siden blev slået af 22 år gamle Garri Kasparov i 1985. Året efter mistede Tal imidlertid titlen, da Botvinnik i revanchekampen vandt med 13 point mod 8.
Siden da nåede Tal aldrig helt op i interzone turneringerne og kampen om verdensmestertitlen. Årsagen var blandt andet de stadig tilbagevendende helbredsproblemer, den hårde konkurrence blandt sovjetrussiske skakspillere, og at han ikke altid blev foretrukket af magthaverne. Alligevel havde han flere stærke turneringer, og kunne lige til det sidste producere fremragende angrebspartier og brillante sejre.