Reti´s Best games of Chess
Copyright År: 1974
Forfatter(e):
Richard Reti
H. Golombek
Sideantal: 170
Forlag: Dover
Emne(r): Partisamlinger
Cover: Blød
Notation: Engelsk
Sprog: Engelsk
Stand: Middel
Hylde nr: 2
Kommentar
Bog om Reti en af de hybermoderne som de blev kaldt.
Richard Reti
Richard Réti. Født 28. maj 1889 i Pezinok (Østrig-Ungarn, nu Slovakiet) død 6. juni 1929 i Prag. Han var en østrig-ungarsk og senere tjekkoslovakisk skakspiller, skakskribent og komponist af skakproblemer. Han er kendt som en af grundlæggerne af den hypermoderne skakskole sammen med Aron Nimzowitsch, Savielly Tartakower og Gyula Breyer. Han er bedstefar til den tyske maler Elias Maria Reti.
Richard Réti blev født i 1889 i den ungarske del af Østrig-Ungarn. Hans storebror Rudolph Réti (1885-1957) var komponist og pianist. I 1890 flyttede familien til Wien, hvor Richard Réti gik i gymnasiet og begyndte at studere matematik på universitetet. Men studiet kom i baggrunden, efterhånden som skakken tog mere og mere tid. Til sidst besluttede han sig for at blive professionel skakspiller.
Réti var ikke noget vidunderbarn inden for skakken og måtte arbejde hårdt med selvstudier for at blive bedre. I årene 1908-1912 blev hans spilestyrke forbedret væsentligt. I sin første store turnering i 1908 fik han således kun tre remis i 19 partier, mens han i sin anden turnering fik 5,5 points ud af ti mulige. Blandt hans venner fra tiden i Wien var Gyula Breyer.
Under 1. verdenskrig stod den internationale skakverden stille. Og efter krigen søgte Réti mod Prag. I 1922 skrev han Die neuen Ideen im Schachspiel, hvor han brugte udtrykket "hypermoderne", som senere blev taget op af bl.a. Tartakower. Han var som Nimzowitsch en kritiker af ikke mindst Tarraschs dogmatiske tilgang til skakken, men gik ikke i samme omfang ind i en fejde.
Richard Réti var i høj grad med på at sætte den hypermoderne skole i centrum, da han i 1924 i New York slog verdensmesteren José Raúl Capablanca - det første parti denne tabte efter at have erobret verdensmesterskabet. Midlet var en åbning som siden har fået Rétis navn (1. Sf3, d5 2. c4, -)
Réti forbedrede i 1925 rekorden i spillede partier ved en blindskaksimultan til 29 (21 sejre, seks remis og to tab) ved en forestilling i São Paulo, Brasilien.
Ifølge senere beregninger var Richard Réti stærkest omkring 1920-1921, hvor hans historiske Elo-rating ifølge Chessmetrics.com nåede 2710[1]. Han var på det tidspunkt blandt de fem bedste spillere i verden.
Richard Réti døde af skarlagensfeber i 1929 i Prag.
Richard Réti. Født 28. maj 1889 i Pezinok (Østrig-Ungarn, nu Slovakiet) død 6. juni 1929 i Prag. Han var en østrig-ungarsk og senere tjekkoslovakisk skakspiller, skakskribent og komponist af skakproblemer. Han er kendt som en af grundlæggerne af den hypermoderne skakskole sammen med Aron Nimzowitsch, Savielly Tartakower og Gyula Breyer. Han er bedstefar til den tyske maler Elias Maria Reti.Richard Réti blev født i 1889 i den ungarske del af Østrig-Ungarn. Hans storebror Rudolph Réti (1885-1957) var komponist og pianist. I 1890 flyttede familien til Wien, hvor Richard Réti gik i gymnasiet og begyndte at studere matematik på universitetet. Men studiet kom i baggrunden, efterhånden som skakken tog mere og mere tid. Til sidst besluttede han sig for at blive professionel skakspiller.
Réti var ikke noget vidunderbarn inden for skakken og måtte arbejde hårdt med selvstudier for at blive bedre. I årene 1908-1912 blev hans spilestyrke forbedret væsentligt. I sin første store turnering i 1908 fik han således kun tre remis i 19 partier, mens han i sin anden turnering fik 5,5 points ud af ti mulige. Blandt hans venner fra tiden i Wien var Gyula Breyer.
Under 1. verdenskrig stod den internationale skakverden stille. Og efter krigen søgte Réti mod Prag. I 1922 skrev han Die neuen Ideen im Schachspiel, hvor han brugte udtrykket "hypermoderne", som senere blev taget op af bl.a. Tartakower. Han var som Nimzowitsch en kritiker af ikke mindst Tarraschs dogmatiske tilgang til skakken, men gik ikke i samme omfang ind i en fejde.
Richard Réti var i høj grad med på at sætte den hypermoderne skole i centrum, da han i 1924 i New York slog verdensmesteren José Raúl Capablanca - det første parti denne tabte efter at have erobret verdensmesterskabet. Midlet var en åbning som siden har fået Rétis navn (1. Sf3, d5 2. c4, -)
Réti forbedrede i 1925 rekorden i spillede partier ved en blindskaksimultan til 29 (21 sejre, seks remis og to tab) ved en forestilling i São Paulo, Brasilien.
Ifølge senere beregninger var Richard Réti stærkest omkring 1920-1921, hvor hans historiske Elo-rating ifølge Chessmetrics.com nåede 2710[1]. Han var på det tidspunkt blandt de fem bedste spillere i verden.
Richard Réti døde af skarlagensfeber i 1929 i Prag.
H. Golombek
Harry Golombek OBE. Født1. marts 1911 død 7 januar 1995. Han var en britisk skak International Mester og honorær stormester, skak dommer, og skak forfatter. Han var tre gange britisk skak mester, i 1947, 1949 og 1955 og blev nummer to i 1948. Han blev stormester i 1985.Han var skak korrespondent for avisen The Times fra 1945 til 1989. Han var en tjenestemand i FIDE, og fungerede som dommer i flere vigtige begivenheder, herunder kandidat turneringen i 1959 i Jugoslavien, og verdensmesterskabs kampen i 1963 mellem Mikhail Botvinnik og Tigran Petrosian. Han var også redaktør af nogle velkendte samlinger af partier som en del af Capablanca’s og Reti’s, og var en højt respekteret forfatter. Han var redaktør af British Chess Magazine fra 1938 til 1940, og dets oversøiske redaktør gennem 1960'erne og 1970'erne. Golombek har også oversat adskillige skak bøger fra russisk til engelsk.
Ved udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939, var Golombek i Buenos Aires, Argentina, som medlem af Storbritannien hold ved olympiaden, sammen med CH O'D. Alexander og Stuart Milner-Barry. De vendte straks tilbage til England, og blev hurtigt rekrutteret i Bletchley Park, som under krigen var centrum for at knække de tyske koder. Golombek arbejdede i Hut 8, det afsnit der var ansvarlig for at løse tyske flådes Enigma.
Golombek repræsenteret England ni gange ved skak olympiader. Han fik til titlen International Mester i 1950 og blev gjort til en GME (Grandmaster emeritus) i 1985. Han var den første britiske spiller, der kvalificerer til en Interzonal turnering.
Han blev udnævnt OBE i 1966, den første der blev hædret for tjenester inden for skak.