Frank J. Marshall
Frank James Marshall. Født 10. august 1877 død 9. november 1944. Han var en fremtrædende amerikansk skakspiller i starten af 1900-tallet, og amerikansk mester fra 1909 til 1936. Marshall vandt mesterskabet allerede i 1904, men nægtede at overtage titlen, da den hidtidige mester, Harry Pillsbury, ikke havde deltaget i turneringen. Pillsbury døde i 1906, men Marshall ønskede ikke at overtage titlen uden kamp, så han blev først mester efter 1909-turneringen.
I 1907 spillede han en titel match mod verdensmesteren Emanuel Lasker med resultatet 8 tabte, 0 vundne og 7 remis. Matchens partier spilledes i forskellige amerikanske byer: New York, Philadelphia, Washington DC, Baltimore, Chicago og Memphis fra 26. januar - 8. april 1907.
I 1909 gik han med til at spille en match mod en ung og ukendt cubaner ved navn José Raúl Capablanca, og til de flestes overraskelse tabte han 8, spillede 14 remis og kunne kun vinde et enkelt. Efter denne nedsabling blev den ridderlige Marshall en af Capablanca's største tilhængere og fik bl.a. udvirket, at denne blev inviteret med til den internationale turnering i San Sebastian i 1911. San Sebastian-turneringen var ellers eksklusiv og ville være den stærkest besatte, der nogensinde var afholdt. Der stilledes derfor krav om, at deltagerne skulle have vist deres styrke ved at have vundet mindre turneringer. Capablanca levede op til Marshalls anbefaling ved at vinde turneringen.
Ved turneringen i St. Petersborg i 1914 blev Marshall udnævnt til en af de 5 stormestre i skak. De øvrige fire var Lasker, Capablanca, Alekhine og Tarrasch.
I 1915 åbnede han skakklubben Marshall Chess Club i New York.
Marshall var indehaver af titlen som USA-mester i 29 år. Marshall havde en samlet negativ score mod Capablanca, men han er en af de meget få spillere, som har slået Capablanca med de sorte brikker.