
Alexander Alekhine´s Best Games
Copyright År: 1996
Forfatter(e):
Alexander Alekhine
C.H.O´D Alexander
John Nunn
Sideantal: 302
Forlag: Batsford
Emne(r): Biografi
Partisamlinger
Cover: Blød
Notation: Almindelig
Sprog: Engelsk
Stand: God
Hylde nr: 2
Kommentar
Ny udgave af Alekhines partier, hvor Nunn har gennemset en del af partierne og er kommet med nutidens kommentar, blandt andet ved hjælp af computere. Det der viser noget om Alekhines klasse, er hvor få gange hans analyser ikke passer når man lader en computer analysere hans varianter. Som ved de fleste af hans bøger, er det spændende læsning, når han analysere partierne, en bog de fleste kan lære en del ved at læse.
Alexander Alekhine
Alexander Alexandrovich Aljechin (også stavet "Alekhine eller Alechin")Født 31. oktober eller 1. november 1892 død 24. marts 1946. Han var en russiskfødt stormester og verdensmester, kendt for sit angrebslystne og nyskabende spil. Han blev fransk statsborger tre dage før verdensmesterskabet i 1927.
17 år gammel vandt Aljekhin det russiske amatørmesterskab i skak i St. Petersborg med tolv sejre, to remis og to tabte. I 1914, efter at Alekhin var kommet på en tredjeplads bag Emanuel Lasker og José Raúl Capablanca i en turnering i St. Petersborg, blev han af tsar Nikolai 2. udnævnt til en de fem oprindelige stormestre, Emanuel Lasker, José Raúl Capablanca, Aleksandr Aljekhin, Siegbert Tarrasch og Frank Marshall. Alekhin har boet i flere forskellige lande og talte russisk, fransk, tysk og engelsk.
I 1927 vandt han verdensmestertitlen fra Capablanca, en stor overraskelse i hele skakverdenen. Etter denne sejr var han den dominerende spiller i lang tid, og han tabte kun 7 af 238 turneringspartier i perioden 1927–1935.
I 1935 tabte han titlen til Max Euwe, men generobrede den i 1937. Han spillede ikke flere titelkampe og beholdt titlen frem til sin død i 1946.
17 år gammel vandt Aljekhin det russiske amatørmesterskab i skak i St. Petersborg med tolv sejre, to remis og to tabte. I 1914, efter at Alekhin var kommet på en tredjeplads bag Emanuel Lasker og José Raúl Capablanca i en turnering i St. Petersborg, blev han af tsar Nikolai 2. udnævnt til en de fem oprindelige stormestre, Emanuel Lasker, José Raúl Capablanca, Aleksandr Aljekhin, Siegbert Tarrasch og Frank Marshall. Alekhin har boet i flere forskellige lande og talte russisk, fransk, tysk og engelsk.
I 1927 vandt han verdensmestertitlen fra Capablanca, en stor overraskelse i hele skakverdenen. Etter denne sejr var han den dominerende spiller i lang tid, og han tabte kun 7 af 238 turneringspartier i perioden 1927–1935.
I 1935 tabte han titlen til Max Euwe, men generobrede den i 1937. Han spillede ikke flere titelkampe og beholdt titlen frem til sin død i 1946.
C.H.O´D Alexander
I skak, blev han to gange britisk mester og fik titlen International Mester. Hugh Alexander blev født den 19. april 1909 i Cork, Irland, den ældste barn af Conel William Long Alexander, en ingeniør professor ved University College, Cork, og Hilda Barbara Bennett. Hans far døde i 1920 og familien flyttede til Birmingham i England, hvor han gik i skole på kong Edward's School. Han vandt et stipendium til at kunne studere matematik på King's College, Cambridge i 1928, fik sin eksamen i 1931. Han repræsenterede Cambridge skak hold i 1929, 1930, 1931 og 1932.
Han var to gange en vinder af det britiske skak mesterskab, i 1938 og 1956. Han repræsenterede England i skak olympiader seks gange, i 1933, 1935, 1937, 1939, 1954, og 1958. I Olympiaden i Buenos Aires i 1939,i Argentina, måtte sammen med resten af det engelske team forlade turneringen da den var halvvejs, på grund af udbruddet af Anden Verdenskrig, da han var forpligtet til at komme hjem hvor han skulle arbejde på kode løsnings opgaver. Han var også ikke spillende kaptajn af det Engelske landshold fra 1964 til 1970. Han blev tildelt International Mester titlen i 1950 og Internationale Mester i Korrespondance skak i 1970. Han vandt Hastings 1946-1947 med 7 ½ / 9, et point foran Savielly Tartakower. Hans bedste turnering resultat kan have været hans første plads på deling med David Bronstein i Hastings 1953-1954, hvor han gik ubesejret gennem turneringen og slog sovjetiske stormestre som David Bronstein og Alexander Tolush. Alexander muligheder for at spille i udlandet var begrænset, da han ikke fik lov til at spille skak i den sovjetiske blok på grund af hans hemmelige arbejde i kryptografi. Han var også skak klummeskriver i The Sunday Times i 1960'erne og 1970'erne.
John Nunn
Som en junior, viste han en uhyre talent for spillet og i 1967, da han var 12 år gammel, vandt han det britiske under-14 mesterskab. Da han blev 14, blev han London Under-18 mester i sæsonen 1969/70. Mindre end et år senere, da han var 15 startede han på Oriel College i Oxford, hvor han studerede matematik. På det tidspunkt blev der sagt, at han var Oxford yngste bachelorstuderende, siden kardinal Wolsey. Han fik sin Eksamen i 1973, han fik sin doktorgrad i 1978 med en afhandling om finite H-rum, og forblev på Oxford University som en matematik lærer indtil 1981, hvor han blev professionel skakspiller.
I 1975 blev han den europæiske Junior mester. Blev stormester i 1978 og britisk mester i 1979. Nunn har to gange vundet individuelle guldmedaljer ved skak olympiader. I 1989 sluttede han på 6 pladsen i 'World Cup', en serie af turneringer, hvor top 25 spillere i verden spillede mod hinanden. Hans bedste resultater i i kampen om VM, kom i 1987, da han tabte en playoff-kamp mod Lajos Portisch for en plads i Kandidat turneringen. Han vandt den prestigefyldte Hoogovens turneringen (som afholdes hvert år i Wijk aan Zee) i 1982, 1990 og 1991.
Han opnåede sin højeste Elo rating på 2630 i januar 1995. Seks år tidligere, i januar 1989, var hans daværende rating på 2620 høj nok til at han kom mellem verdens ti stærkeste spillere, hvor han lå på en delt niende plads.
Ud over at være en stærk spiller, er Nunn betragtes som en af de bedste moderne forfattere skakbøger. Han har skrevet mange bind, herunder Secrets of Grandmaster Chess, der vandt den britiske Chess Federation Bog of the Year i 1988 og John Nunn's Best Games, som har taget prisen i 1995. Han er direktør for skak forlag Gambit Publications.