
Chess Praxis
Copyright År: 1993
Forfatter(e):
Aron Nimzowitsch
Sideantal: 395
Forlag: Hays
Emne(r): Lærebog
Cover: Blød
Notation: Almindelig
Sprog: Engelsk
Stand: God
Hylde nr: 2
Kommentar
En ny revideret udgave af Nimzowitsch klassiker
Aron Nimzowitsch
Aaron Nimzowitsch. Født 7. november 1886 i Riga død 16. marts 1935 i København. Han var en lettisk skakspiller, som efter 1. verdenskrig bosatte sig i Danmark. Han var på sin karrieres højdepunkt blandt verdens stærkeste skakspillere, men anerkendes især for at have fornyet skaktænkningen gennem sine teorier. Hans hovedværk, Mit system, regnes for en klassiker inden for skaklitteraturen. Han kaldes også "Danmarks skaklærer".
Nimzowitsch kom fra en velhavende jødisk familie i Riga, Letland, som på det tidspunkt hørte under zardømmet i Rusland, og lærte skakspillet af sin far. Han rejste til Tyskland i 1904 for at studere filosofi, men begyndte samme år en karriere som professionel skakspiller, som varede til kort før hans død.
Nimzowitsch flyttede efter en række kaotiske år under og efter 1. verdenskrig til Danmark i 1922 (nogle kilder siger 1920) og boede resten af livet i København. Nimzowitsch fik derved stor indflydelse på det danske skakliv bl.a. som foredragsholder og skribent.
Selv om han også havde flotte resultater før 1. verdenskrig (bl.a. en delt sejr med Alexander Aljechin i det alrussiske mesterskab i Skt. Petersborg 1914), havde han sine bedste år i en for en skakspiller forholdsvis sen alder. Disse begyndte, da han i 1925 vandt turneringen i Marienbad på deling med Akiba Rubinstein og blev nr. to i turneringen i Breslau efter Efim Bogoljubov. Samme år udkom Mein System første gang.
På karrierens højdepunkt var han verdens tredjebedste skakspiller lige efter Aljechin og José Raúl Capablanca. Han havde havde dog store problemer, når han mødte de allerbedste og vandt f.eks. aldrig et parti mod Capablanca (da Capablanca i hele sin karriere kun tabte 36 partier, var der derfor mange stærke skakspillere, han delte skæbne med).
Hans sidste store sejr var i turneringen i Karlsbad 1929, hvor han bl.a. distancerede Capablanca.
Adskillige åbninger og varianter er opkaldt efter Nimzowitsch. Mest kendt er Nimzoindisk (1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4).
Da Nimzowitsch døde i marts 1935 blev Dansk Skak Unions medlemsblad, Skakbladets majnummer helliget ham og hans minde. Bladet indeholdt et mindeord af Aljechin, som bl.a. skrev:
"Det er vel overflødigt endnu engang at gentage, at skakverdenen har lidt et stort tab ved Nimzowitsch's død. Men jeg vil gerne tilføje - vel det største. For Nimzowitsch var ikke blot en af de virkelig Store som praktisk kunstner, men frem for alt den første, som i dette århundrede åbnede nye veje for videnskabelig skak, og det er det det, som også i fremtiden vil gøre hans navn uforglemmeligt hos skakinteresserede."
Nimzowitsch er begravet på Bispebjerg Kirkegård i København (gravsted uL 378). Det fremgår af Skakhåndbogen (Dansk Skak Unions regelsæt), at skakunionen er forpligtet til at stå for vedligeholdelsen af gravstedet. Senere er Jens Enevoldsen blevet begravet i samme gravsted.
Nimzowitsch kom fra en velhavende jødisk familie i Riga, Letland, som på det tidspunkt hørte under zardømmet i Rusland, og lærte skakspillet af sin far. Han rejste til Tyskland i 1904 for at studere filosofi, men begyndte samme år en karriere som professionel skakspiller, som varede til kort før hans død.
Nimzowitsch flyttede efter en række kaotiske år under og efter 1. verdenskrig til Danmark i 1922 (nogle kilder siger 1920) og boede resten af livet i København. Nimzowitsch fik derved stor indflydelse på det danske skakliv bl.a. som foredragsholder og skribent.
Selv om han også havde flotte resultater før 1. verdenskrig (bl.a. en delt sejr med Alexander Aljechin i det alrussiske mesterskab i Skt. Petersborg 1914), havde han sine bedste år i en for en skakspiller forholdsvis sen alder. Disse begyndte, da han i 1925 vandt turneringen i Marienbad på deling med Akiba Rubinstein og blev nr. to i turneringen i Breslau efter Efim Bogoljubov. Samme år udkom Mein System første gang.
På karrierens højdepunkt var han verdens tredjebedste skakspiller lige efter Aljechin og José Raúl Capablanca. Han havde havde dog store problemer, når han mødte de allerbedste og vandt f.eks. aldrig et parti mod Capablanca (da Capablanca i hele sin karriere kun tabte 36 partier, var der derfor mange stærke skakspillere, han delte skæbne med).
Hans sidste store sejr var i turneringen i Karlsbad 1929, hvor han bl.a. distancerede Capablanca.
Adskillige åbninger og varianter er opkaldt efter Nimzowitsch. Mest kendt er Nimzoindisk (1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4).
Da Nimzowitsch døde i marts 1935 blev Dansk Skak Unions medlemsblad, Skakbladets majnummer helliget ham og hans minde. Bladet indeholdt et mindeord af Aljechin, som bl.a. skrev:
"Det er vel overflødigt endnu engang at gentage, at skakverdenen har lidt et stort tab ved Nimzowitsch's død. Men jeg vil gerne tilføje - vel det største. For Nimzowitsch var ikke blot en af de virkelig Store som praktisk kunstner, men frem for alt den første, som i dette århundrede åbnede nye veje for videnskabelig skak, og det er det det, som også i fremtiden vil gøre hans navn uforglemmeligt hos skakinteresserede."
Nimzowitsch er begravet på Bispebjerg Kirkegård i København (gravsted uL 378). Det fremgår af Skakhåndbogen (Dansk Skak Unions regelsæt), at skakunionen er forpligtet til at stå for vedligeholdelsen af gravstedet. Senere er Jens Enevoldsen blevet begravet i samme gravsted.