
Verdens Mestrenes Miniature Partier
Copyright År: 1989
Forfatter(e):
Anatoly Karpov
Sideantal: 373
Forlag: Skakhus - Forlaget
Emne(r): Partisamlinger
Cover: Hård
Notation: Almindelig
Sprog: Engelsk
Stand: God
Hylde nr: 3
Kommentar
En perle af en bog fra Karpov, bogen er fyldt med sjove og spændende partier som Verdensmestrene i gennem tiderne har spillet.
Anatoly Karpov
Anatolij Jevgenjevitsj Karpov. Født 23. maj 1951 er russisk stormester. Han var verdensmester i skak fra 1975 til 1985.
Karpov blev født i Zlatoust i det tidligere Sovjetunionen, og lærte at spille skak som fireårig. Tolv år gammel blev han optaget som elev på skakskolen hos Michail Botvinnik. Som 15 år gammel blev han tidens yngste vinder af det sovjetiske mesterskab, og nogle måneder senere blev han europamester for juniorer. I 1969 blev han juniorverdensmester.
Karpov blev verdensmester da han slog Viktor Kortsjnoj 3 - 2 over 24 kampe i finalen i kandidatmatcherne i 1975. Med dette resultat vandt Karpov retten til at møde den regerende mester Bobby Fischer i en titelkamp, men Fischer nægtede at gå med på betingelserne den internationale skakføderation (FIDE) stillede for kampen. Fischers krav var at man skulle spille et ubegrænset antal partier hvor uafgjorte partier blev strøget, og første mand med 10 sejre blev mester. Han havde et tillægskrav om at mesteren beholdt titlen ved stillingen 9 - 9, hvilket i praksis betød at udfordreren måtte vinde 10 - 8. Et sådant forspring kunne hverken den russiske delegation eller FIDE gå med til, og da Fischer ikke ville fire på sine krav blev mestertitlen tildelt Karpov uden kamp.
At Karpov på denne måde blev verdensmester i kulissen, og ikke ved skakbrættet, gjorde at han fik et vist pres på sig for at bevise at han var titlen værdig. Det gjorde han ved at være en meget aktiv turneringsspiller, både nationale og internationale, og den dag i dag regnes han at være skakverdenens mest vindende turneringsspiller, med over 140 førstepladser.
Karpov forsvarede VM-titlen ved tre lejligheder: Mod Viktor Kortsjnoj i 1978 i Baguio City, Filippinerne og 1981 i Merano, Italien, og mod Garri Kasparov i 1984 i Moskva, Sovjetunionen. Alle disse matcher er kendt også for omstændighederne uden for brættet. Mod Kortsjnoj fordi han var afhoppet fra Sovjetunionen, og nu var svejtsisk statsborger, mens Karpov var en god kommunist og betroet medlem af kommunistpartiet.
I kampen i 1984 mod Kasparov, gik Karpov i spidsen med 5 - 0, og regelen var første mand med 6 blev mester. Men Karpov var ude af stand til at vinde det sjette parti, og da Kasparov fik sin tredje sejr til 5 - 3 i parti nummer 47, gik FIDE ind og aflyste matchen af hensyn til spillernes helbredstilstand.
I 1985 mistede Karpov verdensmestertitlen til Kasparov, efter at have tabt titelmatchen med 11–13.
Karpov blev født i Zlatoust i det tidligere Sovjetunionen, og lærte at spille skak som fireårig. Tolv år gammel blev han optaget som elev på skakskolen hos Michail Botvinnik. Som 15 år gammel blev han tidens yngste vinder af det sovjetiske mesterskab, og nogle måneder senere blev han europamester for juniorer. I 1969 blev han juniorverdensmester.
Karpov blev verdensmester da han slog Viktor Kortsjnoj 3 - 2 over 24 kampe i finalen i kandidatmatcherne i 1975. Med dette resultat vandt Karpov retten til at møde den regerende mester Bobby Fischer i en titelkamp, men Fischer nægtede at gå med på betingelserne den internationale skakføderation (FIDE) stillede for kampen. Fischers krav var at man skulle spille et ubegrænset antal partier hvor uafgjorte partier blev strøget, og første mand med 10 sejre blev mester. Han havde et tillægskrav om at mesteren beholdt titlen ved stillingen 9 - 9, hvilket i praksis betød at udfordreren måtte vinde 10 - 8. Et sådant forspring kunne hverken den russiske delegation eller FIDE gå med til, og da Fischer ikke ville fire på sine krav blev mestertitlen tildelt Karpov uden kamp.
At Karpov på denne måde blev verdensmester i kulissen, og ikke ved skakbrættet, gjorde at han fik et vist pres på sig for at bevise at han var titlen værdig. Det gjorde han ved at være en meget aktiv turneringsspiller, både nationale og internationale, og den dag i dag regnes han at være skakverdenens mest vindende turneringsspiller, med over 140 førstepladser.
Karpov forsvarede VM-titlen ved tre lejligheder: Mod Viktor Kortsjnoj i 1978 i Baguio City, Filippinerne og 1981 i Merano, Italien, og mod Garri Kasparov i 1984 i Moskva, Sovjetunionen. Alle disse matcher er kendt også for omstændighederne uden for brættet. Mod Kortsjnoj fordi han var afhoppet fra Sovjetunionen, og nu var svejtsisk statsborger, mens Karpov var en god kommunist og betroet medlem af kommunistpartiet.
I kampen i 1984 mod Kasparov, gik Karpov i spidsen med 5 - 0, og regelen var første mand med 6 blev mester. Men Karpov var ude af stand til at vinde det sjette parti, og da Kasparov fik sin tredje sejr til 5 - 3 i parti nummer 47, gik FIDE ind og aflyste matchen af hensyn til spillernes helbredstilstand.
I 1985 mistede Karpov verdensmestertitlen til Kasparov, efter at have tabt titelmatchen med 11–13.