Aron Nimzowitsch
Aaron Nimzowitsch. Født 7. november 1886 i Riga død 16. marts 1935 i København. Han var en lettisk skakspiller, som efter 1. verdenskrig bosatte sig i Danmark. Han var på sin karrieres højdepunkt blandt verdens stærkeste skakspillere, men anerkendes især for at have fornyet skaktænkningen gennem sine teorier. Hans hovedværk, Mit system, regnes for en klassiker inden for skaklitteraturen. Han kaldes også "Danmarks skaklærer".
Nimzowitsch kom fra en velhavende jødisk familie i Riga, Letland, som på det tidspunkt hørte under zardømmet i Rusland, og lærte skakspillet af sin far. Han rejste til Tyskland i 1904 for at studere filosofi, men begyndte samme år en karriere som professionel skakspiller, som varede til kort før hans død.
Nimzowitsch flyttede efter en række kaotiske år under og efter 1. verdenskrig til Danmark i 1922 (nogle kilder siger 1920) og boede resten af livet i København. Nimzowitsch fik derved stor indflydelse på det danske skakliv bl.a. som foredragsholder og skribent.
Selv om han også havde flotte resultater før 1. verdenskrig (bl.a. en delt sejr med Alexander Aljechin i det alrussiske mesterskab i Skt. Petersborg 1914), havde han sine bedste år i en for en skakspiller forholdsvis sen alder. Disse begyndte, da han i 1925 vandt turneringen i Marienbad på deling med Akiba Rubinstein og blev nr. to i turneringen i Breslau efter Efim Bogoljubov. Samme år udkom Mein System første gang.
På karrierens højdepunkt var han verdens tredjebedste skakspiller lige efter Aljechin og José Raúl Capablanca. Han havde havde dog store problemer, når han mødte de allerbedste og vandt f.eks. aldrig et parti mod Capablanca (da Capablanca i hele sin karriere kun tabte 36 partier, var der derfor mange stærke skakspillere, han delte skæbne med).
Hans sidste store sejr var i turneringen i Karlsbad 1929, hvor han bl.a. distancerede Capablanca.
Adskillige åbninger og varianter er opkaldt efter Nimzowitsch. Mest kendt er Nimzoindisk (1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4).
Da Nimzowitsch døde i marts 1935 blev Dansk Skak Unions medlemsblad, Skakbladets majnummer helliget ham og hans minde. Bladet indeholdt et mindeord af Aljechin, som bl.a. skrev:
"Det er vel overflødigt endnu engang at gentage, at skakverdenen har lidt et stort tab ved Nimzowitsch's død. Men jeg vil gerne tilføje - vel det største. For Nimzowitsch var ikke blot en af de virkelig Store som praktisk kunstner, men frem for alt den første, som i dette århundrede åbnede nye veje for videnskabelig skak, og det er det det, som også i fremtiden vil gøre hans navn uforglemmeligt hos skakinteresserede."
Nimzowitsch er begravet på Bispebjerg Kirkegård i København (gravsted uL 378). Det fremgår af Skakhåndbogen (Dansk Skak Unions regelsæt), at skakunionen er forpligtet til at stå for vedligeholdelsen af gravstedet. Senere er Jens Enevoldsen blevet begravet i samme gravsted.

S. G. Tartakower
Savielly Tartakower (også set stavet Saviely, Ksawery, Xavier Tartakover, Tartacover) Født 22. februar 1887 i Rostov ved Don, død 4. februar 1956 i Paris. Han var en førende polsk og fransk skakspiller i det 20. århundrede.
Tartakower blev født i Rostov ved Don i Rusland. Hans far var østriger og moderen polak. Familien var jødisk som havde konverteret til kristendommen, men forældrene blev alligevel myrdet ved en pogrom i Rostov i 1911. Tartakower havde forinden forladt Rusland som 16-årig i 1903 og kom til Wien i 1904 efter et ophold i Svejts. (Note: Nogle kilder siger, at hans forældre blev myrdet allerede, da han var 12 år, hvorefter han flygtede til Svejts, hvor han opholdt sig indtil han kom til Wien).

Han studerede jura ved Wiens universitet, og i studieårene blev han interesseret i skak og begyndte at komme på forskellige cafeer, hvor der blev spillet skak. Her mødte han mange af tidens skakmestre blandt andre Carl Schlechter, Geza Maroczy, Milan Vidmar og Richard Réti. Hans første store bedrift var førstepladsen i en turnering i Nürnberg i 1906. Tre år senere opnåede han en andenplads i en turnering i Wien, hvor han kun tabte til Réti.

Albert Becker
Albert Becker: Født 5. September 1896, død Vienna 7. maj 1984. Han var en Østrisk/Argentinsk skakmester.
I 1921 vandt han i Wien. I 1923, delte han 4-5 plads i Frankfurt (23 DSB Kongress). Turneringen blev vundet af Ernst Grünfeld. I 1924 delte han til 2-3 plads med Carls, bag Wagner, i Bremen. Desuden vandt han en kamp mod Heinrich Wagner (+ 3 –1 = 4) i Hamburg. I 1925, delte han 5-7 plads i Breslau (24th DSB Kongress). turneringen blev vundet af Efim Bogoljubow. I 1925 delte han 1-2 plads med Wolf i Wien. I 1926, delte han 4-5 plads i Wien (10th Trebitsch-Turnier). Turneringen blev vundet af Rudolf Spielmann. I 1927 delte han til 1 plads med Friedrich Sämisch i Mittweida. I 1927 delte han til 1st med Hans Müller i Wien. I 1928 delte han til 2-5 plads i Wien. I July–August 1928 blev han 8 i amatør VM i Haag. Turneringen blev vundet af Max Euwe. I 1928 tog han 7 pladsen i Wien. I 1929 delte han 5-7 pladsen i Karlovy Vary. Turneringen blev vundet af Aaron Nimzowitsch. I 1930 fik han en 3 plads i Ebensee (Hans Kmoch vandt).
Juli 1931, Becker spillede for Østrig i fjerde bræt (+ 10 –3 = 1) i 4th skak olympiade i Prag. Hvor han vandt individuel guldmedalje. I 1931, vandt han i Wien (den 14th Trebitsch turnering). I 1932, vandt han i Wien (15th Trebitsch turnering). I 1934 delte han til 1st med Erich Eliskases i Linz. I 1934 delte han 7-9 pladsen i Bad Liebwerda (Lázně Libverda). Turneringen (13.Kongreß des Deutschen Schachverbandes i Tjekkoslovakiet) blev vundet af Salo Flohr. I 1934, vandt han i Wien (den 17th Trebitsch turnering). I 1935 fik han en 3plads, bag László Szabó og Ernő Gereben i Tatatovaros. I 1935, fik han en delt 3-5 plads i Wien (den 18 Trebitsch turnering). I 1936 blev han 11 i Zandvoort (Reuben Fine vandt). I August 1936, spillede han for Østrig i andet bræt (+ 11 –2 = 5) i uofficielle olympiade i München. Becker vandt individuelle bronze medalje. I 1937 blev han 4th i Teplitz-Schönau (Karl Gilg vandt). I 1937 blev han 3 i Wien (Quadrangular). Turneringen blev vundet af Paul Keres.
Efter Tysklands anneksion af Østrig i marts 1938 fik han n delt 1 plads med Ludwig Rellstab i Berlin. I July–August 1938, fik han en delt 5-7 i Bad Oeynhausen (det 5 Tyske mesterskaber). Turneringen blev vundet af Eliskases. I December 1938 delte han 4-5 i Karlsruhe. I juni 1939 tog han 5 plads i Wien (Eliskases vandt).
Albert Becker var kaptajn for det tyske hold i den 8 skak olympiade i Buenos Aires 1939. Han spillede på fjerde bræt (+ 6 –3 = 3), og vandt hold guldmedalje. I September 1939, da anden verdenskrig brød ud, besluttede han sammen med alle medlemmer af det tyske hold (Eliskases, Michel, Engels, Becker, Reinhardt) og mange andre deltagere ved denne olympiade (Najdorf, Stahlberg, Frydman, Feigins, Czerniak, Winz, Kleinstein, Rauch, Pelikaner, Skalička, Luckis, Raud, Gromer, Sulik, Seitz, de Flandern, Sonja Graf osv) at opholde sig permanent i Argentina.
I 1944 tog Alberto Becker 3 plads, bag José María Cristiá og Pablo Michel, i Buenos Aires (La Regence).
Becker blev tildelt titlen International Master (IM) i 1953.

Hans Kmoch
Johann (Hans) Joseph Kmoch. Født 25 juli, 1894, Wien dæd 13. februar 1973, New York City. Han var østrigsk-hollandsk-amerikanske International Mester (1950), desuden en flittig skak journalist og forfatter. Kmoch havde de fleste af hans bedste resultater mellem 1925 og 1931. Han vandt i Debrecen 1925 med 10/13 over et felt af spillere, der havde 12 af verdens bedste blandt de 56 spillere. I Budapest 1926, delte han 3.-5 pladsen med 9 / 15 bag vinderne Ernst Gruenfeld og Mario Monticelli. Kmoch delte 2.-3. pladser i Kecskemet 1927 med 6 / 9 bag vinderen, verdensmester Alexander Alekhine. I Wien 1928, kom Kmoch 6 pladsen, med 8 / 13, Richard Reti vandt turneringen. I Trebitsch Memorial, Wien 1928, delte Kmoch 3.-6 pladser med 6 / 10, et halvt point bag Gruenfeld og Sandor Takacs. På Brno 1928, placeret Kmoch sig som 3 med 6 / 9, bag Reti og Friedrich Saemisch som vandt. Kmoch vandt turneringen Ebensee 1930 med 6 / 7 foran Erich Eliskases.
Kmoch repræsenteret Østrig tre gange i skak olympiader.
Hans sidste god turnering resultat blev 2. i Baarn 1941 med 5,5 / 7, bag Max Euwe, og han stoppede med at spille en konkurrenceskak efter denne turnering.