
Kunsten at vinde i skak
Copyright År: 1961
Forfatter(e):
Paul Keres
Alexander Kotov
Sideantal: 142
Forlag: Samlerens Forlag
Emne(r): Lærebog
Cover: Blød
Notation: Almindelig
Sprog: Dansk
Stand: God
Hylde nr: 18
Kommentar
En af Keres og Kotov bøger om skak, som sædvanlig et lille mesterstykke
Paul Keres
Paul Keres. Født 7. januar 1916 i Narva, Estland død 5. juni 1975 i Helsinki, Finland. Han var Estisk og Sovjetisk skakstormester og regnes af mange for den stærkeste skakspiller, der aldrig opnåede en match om verdensmesterskabet. Ifølge senere udregnede ranglister var han konstant i top ti i årene 1936-1965. Han blev i 2000 valgt til "århundredets sportsnavn" i Estland. Keres var også en anerkendt skakskribent
Paul Keres blev føste gang Estisk mester i 1935, og samme år fik han sit internationale gennembrud med et flot resultat og ikke mindst flot spil ved 1. brættet for Estland ved skakolympiaden i Warszawa.
Blandt Keres' største resultater før 2. verdenskrig er sejren i AVRO turneringen 1938, hvor han sluttede på samme pointtal som amerikaneren Reuben Fine, men havde bedre indbyrdes resultat. AVRO 1938 havde deltagelse af otte af verdens stærkeste skakspillere, og det var planen, at vinderen skulle møde verdensmesteren Alexander Aljechin i en kamp om titlen. Men Aljechin havde ikke givet noget endeligt tilsagn, og man nåede aldrig at få arrangeret nogen match, før krigen brød ud.
Da krigen brød ud 1. september 1939, sad Paul Keres i Buenos Aires, hvor der var skakolympiade. Han spillede turneringen færdig og deltog også i en efterfølgende international turnering, som han vandt på deling med Miguel Najdorf. Derefter tog han til Holland og spillede en match over 14 partier mod eksverdensmesteren Max Euwe, som han slog 7½-6½ - et virkelig flot resultat i betragtning af, at matchspil nærmest var Euwes specialitet, mens Keres ikke havde den store erfaring.
Da Estland som en følge af Molotov-Ribbentrop-pagten blev annekteret i 1940, kom Keres til at repræsentere Sovjetunionen. Han deltog i sit første Sovjetmesterskab i Moskva samme år, hvor han sluttede på en fjerdeplads i stærkt selskab. Året efter blev de seks øverst placerede i denne turnering sat til at spille om "det Absolutte Sovjetmesterskab". Turneringen er en af de stærkest besatte nogensinde og blev vundet af Mikhail Botvinnik foran Keres, Vasilij Smyslov, Isaac Boleslavskij, Andor Lilienthal og Igor Bondarevskij.
I 1941 blev Estland besat af Tyskland, og han deltog i 1942-1943 i fire turneringer i Tyskland, hvor også verdensmesteren Aljechin var med. Aljechin vandt tre af turneringerne foran Keres, mens de delte førstepladsen i den fjerde. Derudover deltog han i flere andre turneringer under krigen.
Da Sovjetunionen (gen)besatte Estland i 1944, havnede Keres i en farlig situation. Ifølge Jurij Averbakh, en prominent person i sovjetskakken, var der en arrestordre på Keres, men han slap, da han ikke var i Tallinn på det tidspunkt.
Efter krigen var han tilsyneladende stadig under mistanke. Han fik i hvert fald ikke lov til at deltage i den store turnering i Groningen i 1946, som Botvinnik vandt foran Euwe. I stedet blev han sendt til det Georgiske mesterskab, som han vandt. Averbakh angiver, at det var en af lederne af det estiske kommunistparti, Nikolai Karotamm, som sikrede, at Keres kom til Georgien og senere blev fri til at spille internationalt igen. Keres fik sovjetisk statsborgerskab og kom til at repræsentere Sovjetunionen resten af sit liv.
Paul Keres blev føste gang Estisk mester i 1935, og samme år fik han sit internationale gennembrud med et flot resultat og ikke mindst flot spil ved 1. brættet for Estland ved skakolympiaden i Warszawa.
Blandt Keres' største resultater før 2. verdenskrig er sejren i AVRO turneringen 1938, hvor han sluttede på samme pointtal som amerikaneren Reuben Fine, men havde bedre indbyrdes resultat. AVRO 1938 havde deltagelse af otte af verdens stærkeste skakspillere, og det var planen, at vinderen skulle møde verdensmesteren Alexander Aljechin i en kamp om titlen. Men Aljechin havde ikke givet noget endeligt tilsagn, og man nåede aldrig at få arrangeret nogen match, før krigen brød ud.
Da krigen brød ud 1. september 1939, sad Paul Keres i Buenos Aires, hvor der var skakolympiade. Han spillede turneringen færdig og deltog også i en efterfølgende international turnering, som han vandt på deling med Miguel Najdorf. Derefter tog han til Holland og spillede en match over 14 partier mod eksverdensmesteren Max Euwe, som han slog 7½-6½ - et virkelig flot resultat i betragtning af, at matchspil nærmest var Euwes specialitet, mens Keres ikke havde den store erfaring.
Da Estland som en følge af Molotov-Ribbentrop-pagten blev annekteret i 1940, kom Keres til at repræsentere Sovjetunionen. Han deltog i sit første Sovjetmesterskab i Moskva samme år, hvor han sluttede på en fjerdeplads i stærkt selskab. Året efter blev de seks øverst placerede i denne turnering sat til at spille om "det Absolutte Sovjetmesterskab". Turneringen er en af de stærkest besatte nogensinde og blev vundet af Mikhail Botvinnik foran Keres, Vasilij Smyslov, Isaac Boleslavskij, Andor Lilienthal og Igor Bondarevskij.
I 1941 blev Estland besat af Tyskland, og han deltog i 1942-1943 i fire turneringer i Tyskland, hvor også verdensmesteren Aljechin var med. Aljechin vandt tre af turneringerne foran Keres, mens de delte førstepladsen i den fjerde. Derudover deltog han i flere andre turneringer under krigen.
Da Sovjetunionen (gen)besatte Estland i 1944, havnede Keres i en farlig situation. Ifølge Jurij Averbakh, en prominent person i sovjetskakken, var der en arrestordre på Keres, men han slap, da han ikke var i Tallinn på det tidspunkt.
Efter krigen var han tilsyneladende stadig under mistanke. Han fik i hvert fald ikke lov til at deltage i den store turnering i Groningen i 1946, som Botvinnik vandt foran Euwe. I stedet blev han sendt til det Georgiske mesterskab, som han vandt. Averbakh angiver, at det var en af lederne af det estiske kommunistparti, Nikolai Karotamm, som sikrede, at Keres kom til Georgien og senere blev fri til at spille internationalt igen. Keres fik sovjetisk statsborgerskab og kom til at repræsentere Sovjetunionen resten af sit liv.
Alexander Kotov
Kotov bøger roste tit det sovjetiske system i almindelighed. For eksempel slog han i bogen fra 1958 The sovjetiske School of Chess (som han skrev sammen med Mikhail Yudovich), at "Stigningen af den sovjetiske skole til toppen af verden skak er en logisk følge af socialistiske kulturelle udvikling." På det tidspunkt var et udsagn som dette, tilstrækkeligt kontroversielt til at vestlige forlag følte sig tvunget til også at indsætte en ansvars fraskrivelser i hans bøger, som blev oversat til de engelsk-talende lande. Dover Publications, Inc. 's 1961 paperback udgave af den sovjetiske School of Chess som blev udgivet i de vestlige lande, havde en introduktion, der hvor der stod: "... litteratur af denne type, selv om den er nyttig i vores forståelse af spillet, så er den meget ofte fyldt med forvrængninger. Udgiverne af denne Dover udgave er håber at læserne vil være opmærksomme på anvendte propaganda teknikker som Sovjetunionen benytter, selv i historien om skak."
Uanset Kotov's strejftog ind i den politiske scene, blev hans bøger både indsigtsfulde og oplysende og var skrevet i en tiltalende stil. Han benyttede ofte første hånd historier om hændelser, der involverer kendte stormestre, hvoraf de fleste var personligt bekendte, til at slå en pointe fast. Sådanne underholdende og oplysende personlige informationer bidrog til at hans bøger var populære blandt skakspillere af meget forskellig nationaliteter og spille styrker.